torsdag den 19. februar 2015

Afgang!!

Så blev det endelig d. 19 februar. Nu er der kun timer tilbage før jeg sidder i et fly på vej afsted. Jeg glæder mig helt vildt til at møde min værtsfamilie og de andre udvekslingsstudenter og selvfølgelig også til at starte i skole. Når min mor, far og jeg alligevel skal køre fra Skanderborg til København ( 3 timer) så har vi besluttet os for at tage forbi Karen Blixen museet. Jeg har sagt farvel til alt og alle undtagen mine forældre nu. Selvom det selvfølgelig er trist at sige farvel så glæder jeg mig efterhånden rigtigt meget til varmen og at lære spansk.  Når jeg for pakket min computer ud kommer der også lige et par billeder op.

Knus,
Frederikke

1 kommentar: